|
   Forside > Boligannoncer

Boligannoncer





 






NetBolig.dk

Alt om boliger

Billig lys velholdt lejlighed sælges

Hits:5911

Indrykket:2011-07-27

Boligannoncer

Bolig type Andelslejlighed
Type Sælges
Område Gentofte
Kontantpris (kr.) 380000
Boligudgift pr. mdr. (kr.) 3159
Størrelse (m²) 48
Værelser (antal) 2

Andelslejligheden ligger i Vangede i rolige og grønne omgivelser og med 15 min. gang til Gentofte sø, samt man har ikke langt til Dyrehaven. Endvidere ligger lejligheden tæt på København, det tager kun små 20 min. at komme ind til Rådhuspladsen.

Lejligheden er på 48 m2 og ligger i stuen (høj stue), men ikke ud til vejen, og der kommer derfor kun enkelte beboere forbi. Den har to store rum, en lille fordelingsgang, køkken og toilet med bad. Vinduerne er i pæn stand, og der er meget luft omkring boligblokken, så lejligheden er dejlig lys.
Lejligheden egner sig desuden til delelejlighed.

Lejligheden var gennem en større renovering i 1992, og gulvene i soveværelset og stuen er begge af nyere dato (2003). Badeværelset blev fuldstændig renoveret med nye elementer i 2008. Det er mulighed for internetopkobling, samt der er installeret kabel-TV (YouSee) i ejendommen.

Til lejligheden hører der et stort tørt kælderrum til (10 m2), hvor man uden problemer kan opbevare tøj og bøger. Endvidere følger der egen vaskemaskine med lejligheden, som står i vaskekælderen ved siden af kælderrummet. Derudover er der cykelskur og udendørs tørrestativ. Både foran og bagved boligblokken er der græsareal med bænke og borde samt grillpladser, som frit kan benyttes.

Andelsforeningen ”Ellebækvej 38-48 og 41-47” en mindre forening, som har en god økonomi. Driftsbudgettet kan fremsendes ved henvendelse.
Boligydelsen er på 3159,55 og er inklusiv A/C varme (350,00 kr.) og TV-bidrag (336,80 kr.)

Lejligheden ligger på Ellebækvej 48, som er under fem min. gang fra Vangede st. og under 15 min Kildegårds Plads, hvor der er flere busser mod bl.a. København, Holte, Hellerup og Lyngby. Der er heller ikke langt til diverse fødevarebutikker, da den nærmeste Netto ligger fem til 10 min. gang fra lejligheden. Endvidere ligger Brugsen og Netto i Vangede Bygade (ca. 15 min), hvor der også er flere andre butikker. I ca. samme afstand ligger Gentoftegade, som udover fødevarebutikker bl.a. har et apotek, vinhandler, Kop og Kande, bibliotek og Matas. Ikea ligger også dejligt tæt på, ca. 20 min gang fra lejligheden.

Lejligheden er oprindelig offentligt vurderet til 495.538,89 kr., men jeg har nedsat andelsprisen.
Pris for andelen: 349.525 kr. Dertil er der 28.300 kr. i forbedringer samt 2175 kr. i løsøre. Ialt 380.000 kr. Der er blevet udarbejdet en tilstandsrapport for lejligheden, som jeg gerne sender til interesserede.

Kontakt mig gerne for at få fremvisning eller kom med et bud på lejligheden.

Lejligheden står tom og er klar til overtagelse.





Indsendt af: Kirstine Helsø